Jeg har netop fået en studieplads i på Københavns Universitet, og jeg er bare helt oppe at køre. Det betyder nemlig ikke bare at jeg skal til at studere på mit drømmestudie, men også at jeg skal flytte til København. Jeg bor i øjeblikket hos mine forældre lidt uden for Århus, men har altid vist at jeg ville flytte til København på et eller andet tidspunkt. Og nu sker det så. Min veninde har ligeledes fået en studieplads i København, og vi har derfor snakket om at flytte sammen. Jeg vil rigtig gerne bo sammen med anden person, så det er perfekt at min veninde også skal derover. Og så er det rart, når man kommer til en by, hvor man ikke rigtig kender nogen, at man har en veninde med sig. Så føler man sig ikke helt alene. Vi er derfor begyndt at kigge på lejebolig. Det er ikke super nemt at finde, men vi har en masse følere ude på facebook samt profiler på diverse lejesites, så det skal nok lykkedes at finde en lejebolig. Jeg ved ikke om det er sværere, når man er to der skal finde noget sammen, men det finder vi jo ud af. Ellers må vi dele os op.
↧