Jeg er en bekymret forældre. Det er noget der først for nyligt er gået op for mig, for jeg gik faktisk og troede at de fleste forældre er som mig, men det viser det sig, at de altså ikke er. Grunden til at jeg har fundet ud af, at jeg nok hører til i den ”bekymrede kategori”, er fordi min lille tut er startet i vuggestue, og der kan jeg jo for første gang se, hvordan andre forældre agerer og reagerer i forhold til deres børn. Og det er altså ikke på samme måde som mig! Jeg har for eksempel vildt svært ved overhovedet at aflevere mit barn, efter min barsel er slut, og det lader det ikke til, at de andre mødre har svært ved. Derud over så bekymrer jeg mig nok bare generelt meget over mit barns velbefindende og udvikling, og nok også en hel del mere end de andre mødre i vuggestuen. De virker som om de har fuld tiltro til pædagogerne, en indstilling jeg sådan ville ønske, at jeg også havde. Jeg vil for eksempel rigtig gerne have at min barn leger med Bobles, fordi det stimulerer hende, men da de ikke har det i vuggestuen, har jeg foreslået selv at købe det til dem. Det synes de andre mødre også er helt tosset, og de er fuldt ud tilfredse med det udvalg af legesager, vuggestuen har. De har måske ret, måske er det nok for mit barn at lege med Bobles derhjemme?
↧